Lykke Lindbo

I 2018 tog Lykke Lindbo udfordringen op i en international kampagne om at ‘nå sit umulige’. Hvor andre valgte en form for sportsgren, valgte Lykke at hun ville færdiggøre sin fantasybog. Indtil videre havde navnet ‘Fanny Fairychild’ og ideen til en bog eller et online spil nemlig ligget godt gemt i skuffen i 6 år.

2 år efter er Lykkes umulige blevet muligt, og hun har udgivet alle bøger i trilogien om Fanny Fairychild, deltaget på indtil flere bogmesser i landet og har taget alle udfordringer op som følger med det, at være selvudgivende fantasy-forfatter i Danmark. Oven i det har Lykke valgt at designe, redigere og sætter bøgerne op selv – ligesom hun selv laver hjemmeside, SO-ME-sider og alle trykte materialer som brochurer, postkort, bogmærker, roll-ups. mm.

Til trods for, at både børn, unge og voksne køber og læser trilogien om Fanny – arbejder Lykke nu på en ny version af fortællingen, som vil være endnu mere tilegnet det voksne publikum. Vinklen bliver dog en anden. På ‘skrive’brættet ligger også udkast til en voksen-roman, en science-fiction samt en eksklusiv og illustreret hardcover-udgave af Fanny Fairychild.

Som barn på landet med det ene ben i søen og det andet i skoven var Lykkes egen verden et eventyr af oplevelser. Trilogien om Fanny bevæger sig i et lignende univers, hvor alt er muligt – og hvor Fanny bevæger sig fra Midgård ind i de gamle ase- og vaneguders verden – Godheim. Der er mange referencer til de gamle sagn i den nordiske mytologi i bøgerne, med verdenskort, stamtræer, det første runealfabet og ordforklaring.

Instagram
Facebook
fannyfairychild.com

Bøger af Lykke Lindbo