Young adult

… Daniel var rasende. Hvad fanden var det lige, at den gamle nar ville have ham til? Det hele var spild af tid! Han rystede afværgende på hovedet, da Argan bad ham give det endnu et forsøg …   

I young adult fantasy er hovedpersonen ofte en ung person i alderen 12-18 år. Handlingen drejer sig ofte om de udfordringer, man har som ung, og derfor er karakterudvikling ofte i højfokus. Der er inden for young adult-genren mange eksempler på plotpunkter såsom, at den unge opdager at have skjulte kræfter eller at have mistet sine kræfter, ‘coming of age’-dilemmaer og den første kærlighed. Desuden er der ofte scener i skole-miljøer, og den unge får sig ofte en voksen og vis mentor.