Christian Engkilde

Christian Engkilde (f. 1972) er forfatter til en række romaner til børn og unge, samt en lang række noveller, korte historier og artikler. Han er romanaktuel med trilogien ’PANDORA’, som er en klimafiktion om en ung piges liv i årene efter en supervulkans udbrud. Inden PANDORA-serien har han fået udgivet 5 romaner, den første i 2001.

Med en baggrund som ingeniør har det naturvidenskabelige altid fyldt en del i Christian Engkildes forfatterskab. Nogle gange som en præmis og andre gange er det bruddet med naturvidenskaben, der er historiens motor.

Christian Engkilde interesserer sig for klimaet både privat og arbejdsmæssigt. Flyrejserne er for længst skrottet til fordel for bus og tog, ligesom benzinbilen er skiftet ud med en elbil.

Christian Engkilde forsøger at bidrage til en grøn omstilling, men bliver også ofte ramt af en følelse af, at vi prøver at vende en supertanker med en pagaj. Og her finde man netop meget af inspirationen til hans værker: Hvad mon der sker med vores klode, hvis klimaplanerne slår fejl?

Instagram
Facebook
forlagetsilhuet.dk/udgivelser

Bøger af Christian Engkilde