Silja Okking har været drevet af historiefortælling i al sit arbejde; sangskrivning, i arbejdet som TV-vært, interviewer/moderator, dubber, manus og -børnebogsforfatter mm. – og på sidelinjen har nørderiet i forbindelse med fantasy og rollespil (D&D & Pathfinder) hobet sig op og fylder nu også i podcast & TV-verdenen. Passionen for historiefortælling og fantasy mødtes endelig og i efteråret 2021 udgav hun fantasy-romanen “Jeg Er Saga” på Politikens Forlag. Der brygges nu på en 2’er og samarbejde med forfatter-kollegaer er in spe.
Når Silja ikke skriver arbejder hun fortsat med TV, podcasts, tegnefilm, lydbøger og sangskrivning – og prøver med al kraft, at slå et slag for nørderne.