Skyggeliv

Gennemsnit af 0 bedømmelser:

0.0

Din bedømmelse:

Fjern bedømmelse

Tilføj til min læseliste

”Nåde!” ”Du skal få al min nåde.” Roland flår kniplen fra vagtens bælte. ”Bid om den her!” Vagten ser skræmt op på ham. ”Bid om den!” Roland fører kniplen ned foran hans mund og vagten bider sammen om den. Han piber i smerte og kniber øjnene sammen. Roland fokuserer på hans ryg og nikker for sig selv. ”Her kommer nåden!”

Døden hersker i landet Surnam. Kun under Divanianskovens kroner holder elvere og druider stadig stand mod troldmanden Byzant og hans uddøde legioner. Den unge halvelver Talisin har fundet et spor der måske kan give verden en chance. Han må finde Wahreils tekster der måske indeholder hemmeligheder der kan fælde den mørke fyrste, men først må han undslippe de dødes land og samle en gruppe der kan hjælpe ham til at nå sit mål.Velkommen til en dyster fantasyverden, hvor du vil møde helte, der er mindst lige så brutale som deres fjender. Helte der må kæmpe for ikke selv at blive opslugt af mørket.Velkommen til Skyggeliv, første bind af tre i serien Wahreils Arv.

Selvom bogen er et stykke underholdende fiktion, så stiller den spørgsmål til hvor de moralske skillelinjer går for den enkelte, hvad der er rigtigt og forkert, om målet helliger midlet.     Det er en bog der især vil appellere til drenge 14+, og de ældre drengerøve som ikke har glemt glæden ved fantasy. Det er også en bog der kræver noget af læseren for sproget er krøllet og heltenes udvikling passer ikke ned i de gængse berettermodeller. Det er en historie der først og fremmest er båret af heltenes indre og ydre kamp.    

Bog 1 i serien Wahreils arv
Sider: 329
ISBN13: 9788793281066