Gazelle Buchholtz

Med gakkede hverdagshændelser, der når ud i groteske tangenter, vil Gazelle puste liv i læserens forbindelse til den allestedsværende natur. Samspil og kampe mellem menneskets indre natur og naturen omkring os er et hyppigt omdrejningspunkt.

Om hendes debutbog ’Søvnløse spor’ skriver bibliotek.dk:
”En fabulerende og magisk realistisk fortælling, der leger med grænsen mellem roman og noveller. Om en søvnløs kvinde, der efter hendes ven er forsvundet, begynder at læse uddrag af bøgerne i en café. Hun læser små dystre historier om bl.a. mord og klimakriser, inden fiktion og virkelighed begynder at flyde sammen. Til læsere af ny og anderledes litteratur.”

Gazelle har en baggrund som cand.scient. i biologi og formidling, samt en deltidsskriveuddannelse i ’Skrivekunst’ fra Syddansk Universitet, Odense.
Hun er fra Nørrebro i København og bor nu i Skotland.

Bøger af Gazelle Buchholtz