“Jeg er fucked. For alvor denne gang.”
Den forhenværende dræberdrone, B3, er på vej tilbage til Unionens territorier – og i værste fald: Droneregimentet.
Modvilligt former han en skrøbelig alliance med skibets kaptajn og den sære navigatør, Qwinn.
Men da de ankommer til Alpha Station, står B3 ansigt til ansigt med en person fra fortiden – og pludselig synes det umuligt at adskille, hvem der er ven, og hvem der er fjende.
Alt imens nye og helt anderledes droner patruljerer rumstationens smalle gange, må B3 kæmpe med både indre og ydre dæmoner, hvis han skal gøre sig nogen forhåbning om at vende hjem.
Men kan han bevare kontrollen? Og hvor meget af sig selv er han villig til at ofre for at nå sit mål?
Bog 3 i serien Drone
Sider: 280
ISBN: 9788797606469
