Flammen og bølgen 3 – De sidste drager

Indlandsisens kollaps, undersøiske jordskred og en flodbølge, der udslettede den gamle verden.

For de fleste i Øhavet er dette kun historie, men ikke for Mashal og Ignis.  

Efter at have reddet Sunniva, broens sagnomspundne dronning, har de begge fået adgang til kaosnettet og de traumatiske erindringer, der gemmer sig i dets dybder. 

Fanget i en ørkesløs venteposition i flygtningelejren på Hvide Pynt kæmper de med fordomme, forventninger og forræderi. Alt er tilsyneladende til salg og meget lidt er, hvad det giver sig ud for.

Men der er håb. Måske vil Bølgen atter engang oversvømme Øhavet – spørgsmålet er blot, om det er en god ting?

Bog 3 i serien Flammen & bølgen
Sider: 504
ISBN13: 9788794202114