Nikoline T. Ammitzbøll (f. 2003) er født og opvokset på Frederiksberg. Allerede som 8-årig var hendes drøm at blive forfatter. Hun færdiggjorde sin første roman dagen inden sin 13-års fødselsdag, sendte den til Gyldendal og ventede i spænding på det, der skulle blive hendes første afslag. Det tog heldigvis ikke modet fra hende, og i 2017 vandt Nikoline Saxos “Skrivedysten”, der gav hende endnu mere mod på at forfølge forfatterdrømmen. Og da hun igen sendte et manuskript ind til Gyldendal, blev det antaget …
PIGEN DER RØRTE VED SKÆBNEN (2025) er hendes debut. Ved siden af at skrive studerer Nikoline statskundskab på KU.
