”Du HAR fået …” Hendes stemmebånd svigtede, tungen var som en forhindring i munden. Udmattelsen skyllede ind over hende, men hun fandt alligevel kræfterne til at klamre sig til barnet i sine arme. Hvis hun ikke gjorde, havde alt dette været for ingenting.
Hvor langt er du villig til at gå for at få det, du ønsker dig allermest?
Kathrine og Mark har prøvet alt. År med håb, behandlinger og knuste drømme har efterladt dem i et ægteskab, der langsomt er ved at smuldre. Længslen efter et barn er blevet til et tomrum, der vokser dag for dag. Men da Kathrine møder Lucy, ændrer alt sig.
Lucy ser og forstår hende. Hun tilbyder hende en mulighed, hun ikke troede fandtes længere. En chance for at få det liv, hun altid har drømt om.
Men nogle ønsker har en pris.
Da Kathrine endelig bliver gravid, begynder virkeligheden at slå sprækker. Noget føles forkert. Noget i barnet. Noget i hende selv. Og noget i den aftale, hun ikke længere helt kan huske at have indgået.
For Lucy giver ikke uden at tage.
LUCY er en isnende roman om længsel, skyld og de valg, der kan forvandle kærlighed til noget langt mørkere.
Sider: 208
ISBN13: 9788785437587
